Konflikten i Syrien

I årtier har magten i Syrien tilhørt Baath-partiet, et parti som praler af at være socialistisk, med fokus på enhed og frihed. De har enorm fokus på minoriteter og småbønder. Deres involvering med militæret har været altafgørende forat de kunne holde på styret, og der er derfor også et tæt samarbejde imellem de to parter. Siden oprettelsen af partiet har de samarbejdet med først den tidligere Sovjetunion, og derefter dannet et nært bånd med Rusland. Også Iran er en af Syriens allierede.

 

En af partiets største reformer omdannede mange af landets allerstørste virksomheder til nationalejendom. Dette betød så også at staten kunne yde mere knotrol over landets økonomi, og på sin vis styre hvor pengene havnede.

 

Partiet har flere gange skabt røre i vandene hos de religionske minoriteter, hvoraf mange føler at de bliver, og er blevet, undertrykt. Den nuværende præsident, Bashar al-Assad, som overtog efter sin far, tilhører selv den religiøse minoritet, alawiene. Alawiene er en undergren til shiaislam. Ellers har partiet faktisk primært været velmodtaget hos minoriteter, mens sunnimuslimerne, den primære befolkningsgruppe, har følt sig tilgodeset i mange situationer.

 

Folket kan ikke, og tør ikke stemme imod den frygtede præsident når der er valg. De sidste mange "valg", har Baath-partiet, og Assad, vundet med jordskredssejr. Flere gange har der også kun været en enkelt kandidat at stemme på. Således er demonstranter og politiske modstandere, som ønsker demokrati, blevet arresteret eller dræbt, eller er forsvundet på mystisk vis.

 

Regeringsmagten er fordelt på få poster, som alle besiddes af Assads familie og nære venner, samt nogle af de individder som også assisterede hans far i hans tid. Dette gør det også langt sværere at få Assad af posten, da den resterende del af staten bakker op om ham.

 

Den syriske regering er desuden også bemærket for deres tilknytning til terrororganisationen Hizbollah, samt deres mængde af militære efterretningstjenester.