
Den vestlige verden




Historien om det kaos og ødelæggelse som hærger Syrien har bredt sig til store dele af verden, og har været årsag til konflikt i vores egne stuer. Der er blandede følelser omkring de flygtninge der kommer til, mens de fleste dog kan enes om at Assad skal væltes af styret.
Rundt om i verden er der stor enighed om at ingen burde udsættes for det som den syriske befolkning er blevet vidner og ofre til. Nødsorganisationer arrangerer indsamlinger, og enorme summer bliver doneret til det gode formål. Vi vil gerne hjælpe med hvad vi kan, men mange regeringsmagter er bange for hvordan det på længere sigt vil påvirke deres eget land og økonomi.
Forskellige kampagner forsøger at sprede budskabet og få flere til at støtte med hvad de kan, så syrere kan få chancen for at leve i sikkerhed, uden frygt for hvad der kunne falde om ørerne på dem.
Det er ikke altid at Vesten har set Syrien som et diktaturisk samfund med konflikt i hovedsædet. I årtiet før krisen opstod for alvor, 2000 til 2011, var der fokus på en helt anden situation i landet.
I de år var det Bashar al-Assads kone, Asma Assad, som blev til en form for uofficiel repræsentant for landet. Med kælenavne som "den syriske Prinsesse Diana" og "Ørkenens Rose", blev Asma beskrevet som en stråle af lys i et land fuld af skyggezoner. Hendes karisma og smukke ydre distraherede pressen fra det kaos der regerede i landet. På den måde fungerede hun som et dække for hvad der i virkeligheden betød noget.
Hendes lovprisning nåede sit højdepunkt samme år som oprørerne opstod, da Vogue udgav et potræt af hende og familien, med titlen "Ørkenens Rose". Her blev familien interviewet, og beskrev sig selv som at være "vildt demokratisk", en sand kernefamilie, hvor beslutninger blev taget i fællesskab. Dette viste blot at selvom Assad måske var villig til at overgive noget af sin magt bag lukkede døre, var situationen modsat når det kom til hans folk.